fbpx

SOL, VARME OG GRAVIDITET

sol, varme og graviditet

Sol, varme og graviditet

Du ligger der og nyder solens varme, måske har du noget køligt at drikke i nærheden? Du hører måske havets bølger som skyller ind over stranden eller kysten? Eller du hører børn, der leger i vandet? Eller mågers skrig i luften? Du mærker din baby i maven, som moser lidt rundt og du bliver måske opmærksom på hvor varmt det egentligt er. Det leder måske til spørgsmålet om…

Hvordan forholder du dig i sol og varme, når du er gravid?

Hvis du oplever at det er varmt, så har din baby det endnu varmere. Der er i forvejen 37,5 grader inde ved babyen, så der skal ikke så meget mere varme til, før den oplever det som varmt.

Kortvarig varme er intet problem. Vi kan fra målinger af babyens hjertelyd se, at hjertelyden stiger, hvis den fødende f.eks. kommer i meget varmt vand. Det er ikke noget problem under en fødsel, så længe det kun er en kortvarige påvirkning. Hvis det er et længere ophold i varme, kan babyen godt blive stresset. 

Er det sommer? Eller er der meget varmt, der hvor du opholder dig?

Hvis det er tilfældet, er der nogle forholdsregler, som det kan være godt at kende til.

  • Det er en god ide at sørge for at få rigeligt at drikke, når du er i sol eller varme, når du er gravid. Det behøver ikke være iskoldt, bare det er væske, så er det fint.

Normalt har en gravid brug for at drikke 2-3 l væske om dagen. På meget varme dage er det en god ide, at du måske drikker 3-4 l. På den anden side er det heller ikke godt at drikke for meget, da du så kan vaske alle dine mineraler og salte ud, når du sveder. Der kan derfor være ne god ide at sørge for at få lidt ekstra salt på meget varme dage, f.eks en håndfuld salte nødder. Der er også en god ide at spise vitaminpiller, da du så er sikker på at få alle de mineraler, som du også har brug for.

  • Det er bedst ikke at opholde dig hele dagen uden i varmen. Prøv at søge indenfor på kølige steder, f.eks. museer eller andre steder med aircondition.

Solbadning

De fleste af os nyder at mærke solens varme på vores hud. Det har sikkert ikke ændret sig, bare fordi du er blevet gravid. Når du ikke er gravid, kan du i princippet slikke alt den sol du vil, dog er der stadig anbefalinger som gælder for os alle om at bruge solcreme med faktor. Når du er gravid er der yderligere nogle ting, som er godt at være opmærksom på.

  • Hvis du ligger direkte i solen med maven, anbefales det, at du max. ligge 1/2 time, selvom du bruger solcreme med faktor. Det skyldes, at babyen ellers risikerer at overophede. Dæk maven til, hvis du gerne vil opholde dig længere i solen. Vær dog stadig være opmærksom på, hvor varmt du føler dig.
  • Brug altid solcreme med faktor, da det også beskytter mod de pigment forandring, som mange gravide oplever, hvis de har opholdt sig for længe i direkte sol. Disse pigment forandringer ses som mørkere områder, nærmest som skjolder, på huden. De forsvinder desværre ikke igen.
  • Når du bruger solcreme med faktor, er det vigtig at være opmærksom på tilsætningstoffer, da de påvirker din baby. Brug helst en solcreme uden. Se f.eks. Forbrugerrådets Tænk test af solcreme.
  • Benyt swimmingpoolen eller havet til at køle dig af med ind i mellem. Søg skygge, så snart du føler dig varm.
  • Det sidste råd for ophold i solen er at dække dig til med tøj. På den måde beskytter du dig selv og din baby bedst muligt.

Sport i sol og varme

Hvis du gerne vil dyrke sport selv i sol og varme, så er det ikke noget problem. Vi anbefaler dog, at du er opmærksom på, at din mave er dækket til med tøj, hvis du er i solen. At du får nok at drikke og ikke er for længe ude i varmen uden at køle ned ind i mellem. Sørg også gerne for at du efter sport får noget saltholdigt, hvis du har svedt meget. Du kan med fordel drikke sportsdrik, som indeholder både elektrolytter og salte. Vær dog opmærksom på at nogen af dem indeholder koffein, og ikke anbefales til gravide. Sportsdrikke sikre, at du ikke så nemt kommer i ubalance.

Flyrejser

Hvis du skal ud og rejse med fly, er der nogle ting, som vi anbefaler, at du er opmærksom på. De forskellige flyselskaber har forskellige regler for hvor langt henne i en graviditet, du må være for at kunne flyve med. Vær opmærksom på, at det også gælde for hvor langt henne du er, når du skal flyve hjem. Spørg i flyselskabet før du køber en billet. Nogle selskaber kræver også en erklæring fra din jordemoder eller læge om, at du ikke er i risiko for at føde for tidligt.

Gravide er i større risiko for at få blodprpper i benene. For at mindske risikoen kan du drikke appelsinjuice på flyverejser ud over et par timer. Endvidere anbefales det også at bruge støttestrømper, som går op til lårene, på lange flyture, af samme årsag.

Det er altid en god ide at snakke med din jordemoder, før du planlægger en flyrejse, så du kender din risiko. Der er en øget risiko for at føde for tidligt, jo længere hen i graviditeten du kommer. Det skyldes trykforskellen mellem kabinen og landjorden. Trykforskellen kan medfører vandafgang og derefter veer.

Sol, varme og graviditet – føler du ubehag?

Hvis du på noget tidspunkt føler dig utilpas i varmen, vil det være godt at søge indenfor. Sørg for at få noget at drikke. Tag eventuelt et køligt bad eller fodbad. Læg dig ned og slap af. Hvis intet hjælper anbefaler vi, at du kontakte dit fødested eller din læge. Hvis du er langt dit opholdssted, så søg ind på et sted med aircondition og få noget at drikke. Få nogen til at hjælpe dig, hvis du har svært ved at hjælpe dig selv.

Gode råd til nedkøling.

Andre gode råd, hvis du føler dig varm og utilpas og har brug for at blive kølet ned:

  • Brug en vandforstøver eller en håndvifte til at køle dig af med
  • Læg eventuelt en kold klud på panden eller i nakken. Du kan også bruge en pose frosne ærter i et viskestykke, men du bør smide posen med ærter ud bagefter, da den har været tøet op.
  • Du kan også placere en isterning på indersiden af dit håndled, da du har en stor pulsåre der, som så køler blodet ned. Eller put håndledenes inderside under den kolde hane.
  • Koldt fod bad
  • Spise sunde is, lavet af frugtsaft – gerne uden tilsat sukker. Eller du kan lave store isterninger på en pind, som du kan slikke på.
  • Tag eventuelt et køligt brusebad eller hop i et koldt badebassin.

Vil du også følge din og babyens udvikling uge for uge?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og du vil hver uge modtage en mail ud fra din terminsdato, som fortæller dig, hvad du kan forvente på lige dette stadie af din graviditet og hvor langt din baby nu er i sin udvikling.

Du vil hele tiden kunne følge med i hvad der sker der inde i maven med babyen og hvilke forandringer du kommer igennem. Du vil også modtage gode råd og vejledning til at få en omsorgsfuld graviditet for dig og din baby. Desuden vil du modtage information og tilbud, som er relevante i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel.

Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke i bunden af en af vores mails. Læs mere om vores privatlivspolitik her.
.

Din terminsdato:


Kender du ikke din termin? Beregn den her...

Kom med i fælleskabet med andre gravide og mødre…

Mere end 1,7 tusinde fantastiske og hjertevarme medlemmer

Velkommen i det hyggelige fællesskab, hvor du kan fordybe dig i din graviditet og barsel.

Ofte kan graviditeten og moderskabet føles overvældende og ensomt, og bliver ikke værdsat nok af vores moderne samfund som det burde.

Det vil vi gerne lave om på, derfor har vi lavet denne gruppe og er glade for at kunne byde dig indenfor i vores hjertevarme fællesskab. Her fejrer vi graviditeten, fødekræfterne og moderskabet.

Gruppen er propfyldt med skønne kvinder, som gerne vil dele af deres erfaring, fejre dine glæder sammen med dig, og trøste dig i de svære tider.

Udover at vi ind i mellem deler viden og holder foredrag, så er det også et rart fællesskab, hvor du kan få sparring fra os og de andre (kommende) forældre i gruppen.

Så har du et spørgsmål eller bare noget, du gerne vil fortælle os andre, så er du altid hjertens velkommen til at lave et opslag i gruppen.

Vi glæder os til at lære dig at kende.

Gør noget godt for dig selv og din baby – kom med i gruppen…